Ejendomsmægler Frejlev

29. maj 19 Maria Skole Kristensen
# Områder

Omgivet af skøn natur
Den charmerende by Frejlev, ligger i Aalborg Kommune i Nordjylland. Mange kender Frejlev som ligger på den gamle hovedvej mellem Nibe og Aalborg. Byen har i en årrække været et attraktivt sted at bosætte sig ikke mindst pga. den fantastiske natur rundt om byen, men også beliggenheden er ideel for dem der arbejder syd for Aalborg.

De store nye udstykninger på kanten af engene og fjorden mellem det gamle Frejlev og Ny Nibevej taler deres eget tydelige sprog. Det er ikke så underligt, at efterspørgslen er der. For det nye boligområde rummer på én gang muligheden for at bo tæt på storbyen med udsigt over engene, og samtidig være en del af et lille lokalsamfund. 

Frejlevs beliggenhed på bakkekanten beriger bymiljøet med et fint overblik over engene, fjorden og Aalborg. Det er simpelthen så smukt! Ad Svenstrupvej og det øst-vestgående grønne bånd bliver skov- og bakkelandskabet en del af byen. Alt i alt rummer byen og de nære omgivelser store landskabelige og rekreative kvaliteter. 

Derfor skal du bo i Frejlev
Vi har gennem mange år solgt boliger i Frejlev og kender variationen af ældre landsbyhuse, villaer, nyere parcelhuse og rækkehuse. Det giver en god kombination af forskellige generationer og et stærkt naboskab. Den senere tid, har vi oplevet at der er generationskifte i byen og flere og flere børnefamilie søger bolig i området. Primært pga. det rolige landbymiljø med åbne vidder, der skaber rammerne om en tryg barndom til deres børn. Samtidig er man tæt på både Nibe og Aalborg. 

Når de lokale handler ind er det som regel i REMA1000 eller fakta. Hvis den står på noget let aftensmad, kan man enten snuppe en pizza i det lokale pizzaria eller tage en kort køretur til Skalborg eller Nibe. 
 
Villa, volvo og vovse
Som børnefamilie skal man have det hele til at hænge sammen. Endda hvis man er en moderne én af slagsen. Eksempelvis hvis familien er sammensat med bonusbørn eller delebørn, der går til sport et par gange om ugen og har legeaftaler på kryds og tværs. Så har Frejlev altså mange muligheder for at tilbyde det hele. 

Frejlev Skole har 10 klassetrin inkl. børnehaveklassen. Elever, som efter 9. klasse ønsker at tage 10. klasse med, søger en af de 2 skoler i Aalborg Kommunale Skolevæsen, som har 10. klasse-centre. Som mange andre skoler, hører der selvfølgelig en DUS’en er beliggende i hjemområde 1, hvor den er i tilknytning med undervisningsdelen. Åbningstiderne i DUS er kl. 6.30 – 17.00. Fredag til kl. 16.30. Og så er der pladsgaranti!

Hvis det er andre pasningsmuligheder I søger, så kan der findes information på Aalborg Kommunes side her. 

Hvis du brænder inde med spørgsmål om Frejlev, skal du endelig ikke tøve med at ringe til os. Vi står gerne på mål for vores viden om byen og nærområdet. Hvis du søger specifikt i området, vil jeg anbefale dig at skrive dig op i vores formidable køberkartotek. Så bliver du kontaktet, så snart vi har en bolig der opfylder dine ønsker. 

Hvis du – lige som os – vil vide hvad der rører sig på boligmarkedet, kan du følge med på vores Instagramprofil @hansenthoft. Her deler vi alle de nyeste salgsboliger. 

Vi tilbyder altid en gratis salgsvurdering af din bolig i Aalborg og omegn

Få en gratis salgsvurdering
Få en gratis salgsvurdering af din bolig i Aalborg og omegn






Vælg din butik


Tak for din bestilling af salgsvurdering

Vi kontakter dig hurtigst muligt for at udarbejde en salgsvurdering af din bolig.

Tilbage til websitet

Log ind på din bolig side og se informationer på dit boligsalg