fbpx

2018 trend: Planter frisker dit hjem op

20. august 18 Maria Skole Kristensen
# Boligtrends

Der er ikke det rum i din bolig, der ikke kan friskes op med moderne og grønne plante. Udover at pynte har planter en positiv effekt på dit indeklima, men hvilke planter skal du vælge til dit hjem?

For at gøre det let og smertefrit for dig har vi lavet en lille guide til årets mest populære planter.

Fingerfilodendron (Monstera Delisiosa)

2018 plantetrend kendetegnes specielt ved planten Monstera Delisiosa, den smukke bredbladet plante pryder stuen og ses mere og mere i diverse hjem. Den ikke bare pynter den bidrager også til et godt indeklima ved at rense luften for giftstoffer.

Sådan passer du den:

Fingerfilodendon skal placeres lyst, men ikke i direkte sollys.

Fingerfilodendon skal tørre ud mellem vandinger og må ikke overvandes

Sukkulenter og kaktusser

Ørkenplanter har typisk et meget skulpturelt udseende, er nemme at holde, og næsten umulige at slå ihjel – de passer perfekt ind i en travl hverdag og den glemsomme vander. Man kan ikke gå galt i byen med en kaktus -eller sukkulentplante, heller ikke hvis man er nybegynder med plantepasning. Der findes et stort udvalg af kaktusser og sukkulenter, men står man på helt bar bund kan en Mickey Mouse Kaktus (Opuntia) eller en Echeveria Parva sukkulent anbefales. De passer ind i de fleste hjem og giver et friskt pust liv til rummet de er i.

Sådan passer du din kaktus:

Kaktusser skal placeres lyst og kan godt trives i vindueskarme.

Sådan passer din sukkulent:

Generelt for sukkulenter, så trives de bedst i lyse rum og kan sagtens tåle at stå i direkte sollys.

Ørkenplanter som kaktusser tåler at udtørre -derfor bør de ikke vandes for ofte

Sukkulenter skal typisk have vand én gang om ugen, man skal passe på ikke at overvande

Calathea

Tropiske planter er den røde tråd i 2018 og Calathea planten kan vi ikke få nok af. Planteslægten fås i mange forskellige variationer, kendetegnet for disse planter er de flotte mønstre på deres plade. Planterne er særdeles dekorative og særprægede. Hvert blad ser ud som et håndmalet stykke kunst. De er virkelig smukke og dekorative.

Sådan passer du den:

Calthea planter kræver en del pasning, men sørger man for de trives, får man nogle af de smukkeste bladplanter. Calthea tåler skygge, temperaturen må bare ikke være for lav, en god stuetemperatur er bedst for denne plantesort. Det bedste for denne plante er, at blive vandet med afkalket lunkent vand, og stå i et rum med høj luftfugtighed. I sommerperioden skal planten vandes hyppigere for ikke at udtørre. Calthea planter tåler ikke røg og træk, så undgå at sætte den i rygerrum eller i vinduer du åbner.

Calthea tåler skygge, temperaturen må bare ikke være for lav, en god stuetemperatur er bedst for denne plantesort

Kinesisk pengeplante (Pilea Peperomioides)

Pilea Peperomioides er en tropisk plante og kendes under mange andre navne som Kinesisk pengeplante og Elefant ører. Planten passer perfekt ind i det nordiske hjem -og passer fint ind i den moderne families hverdag, da den er forholdsvis let at passe.

Sådan passer du den:

Pilea planten reagerer hurtigt på dens omgivelser og strækker sig efter lyset. For at undgå at planten vokser skævt skal man vende den jævnligt så den ikke vokser skævt. Planten elsker lys, men ikke direkte sollys derfor skal den ikke stå i vinduskammen, men længere inde i rummet. Solbehovet kan variere fra plante til plante så det kan være nødvendigt at eksperimentere med placeringen.

Generelt kræver tropiske planter mere opmærksomhed og vand, Pilea Peperomioides er ingen undtagelse – den kan ikke lide at soppe i vand så det er vigtigt ikke at overvande den. Man kan med fordel plante den i en krukke, med små sten i bunden så vandet kan løbe fra.

Pilea Peperomioides elsker lys, men ikke direkte sollys derfor skal den ikke stå i vinduskammen, men længere inde i rummet

Tommelfingerregler til glade planter:

  • Stik en finger i jorden:

Bogstaveligt talt, stik en finger i jorden og mærk om din plante er tør, tag derefter forbehold for hvilken plante det er. Ørkenplanter som sukkulenter og kaktusser må gerne tørre ud, men det må de tropiske planter ikke.

  • Omplantning:

Når du køber en plante, kommer den i en krukke hvor den kun lige akkurat har den næring den behøver for at overleve. Vil du have en glad plante så giv den bedre levevilkår og plant den over i en krukkestørrelse større.

  • Gødning og jord

De fleste planter har godt af at få gødning når du vander. Hvor tit det skal gøres kan du læse på gødningen. Man kan forlænge planters levetid ved at passe dem godt og give dem den rigtige gødning.

Vi tilbyder altid en gratis salgsvurdering af din bolig i Aalborg og omegn

Få en gratis salgsvurdering
Få en gratis salgsvurdering af din bolig i Aalborg og omegn






Vælg din butik


Tak for din bestilling af salgsvurdering

Vi kontakter dig hurtigst muligt for at udarbejde en salgsvurdering af din bolig.

Tilbage til websitet

Log ind på din bolig side og se informationer på dit boligsalg